Krolfsæsonen starter igen
Lagt online den: 24. marts 2010

Påske mandag klokken 18:00 starter krolfsæsonen i Lerte igen. Alle er velkomne, nye som gamle. ØB har investeret i 4 sæt krolfkøller og kugler, som er til fri afbenyttelse. Så det er ikke et krav for at spille krolf, at man har investeret i sit eget udstyr.

Lerte Krolf er igen tilmeldt en krolf turnering, hvor alle kan deltage. Vi spiller mod Oksenvad, Jegerup, Øster Lindet, Jels og Skodborg i løbet af året.

Endvidere er der allerede sat dato på den ”Gyldne Krolf Kugle”, som afholdes den 18. og 19. Juni. Som noget nyt vil der være single turnerning om lørdagen, mens par turneringen vil blive afholdt om fredagen.

Så sæt allerede nu kryds i din kalender. Der vil være plads til både aktive krolf spillere, og dem der vil hjælpe med at arrangere stævnet.

Har du nogle spørgsmål til krolf eller ovenstående, er du velkommen til at kontakte Uwe Jensen på 51370864



Hul nr. 1