Oksenvad Whiskylaug udvider med flere smagninger
Lagt online den: 14. juli 2017

På talrige opfordringer har gruppen bag Oksenvad Whiskylaug valgt at prøve nogle nye veje. I første omgang udvider vi vores smagninger fra whisky til også at omfatte gin og portvin. Tiden vil vise om vi gentager disse og om der eventuelt også kommer andre typer smagninger på programmet, f.eks. øl eller rom.

Fredag, d. 8. september 2017 afholdes den første gin-smagning i laugets historie. Smagningen afholdes i samarbejde med Charlotte Donslund fra Donslund Vine i Christiansfeld. Nærmere information vil følge men sæt allerede ny kryds i kalenderen!

Senere i september forventer vi at afholde efterårets første whiskysmagning over emnet "Er der forskel på samme whisky III". Tilmelding til denne åbner midt i august.

Vi arbejder også på en postvinsmagning, men her er tingene endnu ikke helt faldet på plads, så vi kender endnu ikke en dato. Vi håber at det bliver på denne side af nytåret.

Hvsi du gerne vil holdes opdateret, så send en e-mail til peter@oksenvadwhiskylaug.dk eller følg med på vores facebook-gruppe.

Kilde: Oksenvad Whiskylaug