Info-møde om Borgerbudgettering 2017
Lagt online den: 13. september 2017

I forbindelse med Spis & Skrid i går blev der også afholdt informationsmøde om Borgerbudgettering 2017.

Igen i år har byrådet i Haderslev Kommune valgt at stille penge til rådighed til landdistrikterne ”fri afbenyttelse”.

Sidste år brugte vi pengene på udsmykningen her i gymnastiksalen på OLA, på de to shelters der står udenfor OLA og på forbedring af kleinbahnstien fra Ørsted mod Jels. LBF, OLA og En Hyggelig Havefest gav yderligere 5000 kr. hver til projekterne ved OLA.

Spørgsmålet er nu, hvad I synes vi skal bruge pengene på i år? Det er et meget bevidst ”I”, da det det op til borgerne i landdistriktet at afgøre, hvad midlerne skal bruges på. Vi har 50.000.

Lidt inspiration fra de øvrige landdistrikter: Arbejdsredskaber, Beplantning, Bord-bænkesæt, Borde, Byfest, Krolfbane, Info-tavler, Lydanlæg, Mountainbike-bane, Projektor, Rickshaw mm. I kan se en mere komplet liste her nedenfor.

Hvad går I og savner i lokalområdet?

Projektet skal beskrives på en enkelt A4-siden, som findes nedenfor.

Der er afstemningsmøde torsdag, d. 26. oktober kl. 18. Projekter vil blive præsenteret her ligesom vi også vil lægge dem på hjemmesiden efterhånden, som vi modtager dem.

Projekter skal afleveres til landsbyforeningens formand Peter Horsbøll Møller, enten via e-mail: peter@mller.dk eller på adressen Tovskovvej 1 i Mølby. Sidste frist for aflevering af projekter er søndag, d. 15. oktober.


Se også: Beskrivelse af projektide

Kilde: Landsbyforeningen for Oksenvad og Omegn