Tabte til pigerne
Fodbold.JPG (2485 bytes)

Oksenvad, 9. juni 2001
Niels Hilker beretter
fra 7. juni
Hej fodboldspillere i ØB og Oksenvad.
Så var der igen fodboldkampe på Oksenvad stadion.
Der var set hen til denne aften med spænding, da der igen var fejl og problemer med turnerings planerne fra DGI.
93-94 holdet skulle møde Løgum IF, som er et rent pige hold 91-92. Det mente drengene sagtens, de kunne klare, og der blev lagt ud med flot angrebsspil fra Casper og Kristian Skov. Efter 10 min. stod der 2-0 til os.
Efter pausen blev der rokeret om med et par af spillerne og det gik ikke lige efter planen. Lidt for meget snakken og afslapning i forsvaret blev straffet af et godt kæmpende pigehold, og de vandt fortjent med 3-2. Tillykke piger.
I mål havde vi Christian Nissen og Niklas Franden, der gjorde en flot indsats. Andreas Krogh har virkeligt udviklet sig til en god forsvarer, der kæmper til det sidste. Drengene havde det lidt svært med at skulle over og sige tak for kamp, og de var heller ikke interesseret i at spille en revancekamp mod dem lige med det samme. Dette var nemlig muligt da Bredebro ikke mødte op.
Endnu engang tak til vores kaffetanter, der igen var mødt op med kaffe og kage til de fremmødte.

På mandag er der udekamp med afgang fra skolen kl.17:45. Der er træning onsdag kl.16:30, hvor Nikolaj er klar med et træningsprogram.
Den sidste træningsdag før ferien vil vi afholde et spillemøde for forældre, så vi kan få en evaluering på den første del af sæsonen.
Bjarnes hold vil vi trække ud af turneringen, og hvad skal vi så gøre med det andet hold ?

Tilbage til forside