FoifGen2000.JPG (30720 bytes)
Generalforsamling 2000 i Idrætsforeningen.
T.v. Inge Radfelder som fik årets idrætspris.

Børnefodbolden genfødes i Oksenvad
Oksenvad, 31. januar 2000.
Oksenvad Aktivitetscenter dannede som sædvanligt rammerne om Fritiden/Oksenvad Idrætsforenings generalforsamling. I år kunne foreningen glæde sig over, at det var lykkedes at få balance mellem udgifter og indtægter, idet året sluttede med et lille underskud på 1.500 kroner.
Sommerfesten var årets største indtægtskilde med 22.000 kroner i overskud, hvilket er det bedste resultat i de senere år.
Igen i år er det håndboldfællesskabet med Sommersted, der sluger de fleste penge. Her skal foreningen af med netto15.000 kroner.

Håndboldafdelingen har 10 hold i indeværende sæson. 2 dame-, 3 herre- og 1 old-girls hold foruden 4 børnehold. Begge førstehold ligger med fremme i toppen.
Damerne er på en 3. plads i s/1 og herrer s/2 ligger pt. nr. 4.

Fodbolden var kun repræsenteret ved et old-boys hold i sommer. Holdet sluttede på en 4. plads efter at have ført turneringen efter forårssæsonen.
Men til sommer vil der igen blive spillet børnefodbold i Oksenvad - hvis det står til generalforsamlingens deltagere.
På opfordring fra ØB's energiske formand Jørgen Lundby vil der blive gjort et helhjertet forsøg på igen at få gang i boldbanerne i Oksenvad.
ØB og F/OIF stikker nu hovederne sammen for at det skal lykkes - børnene er der jo igen i lokalområdet.

Tommy Schultz og Linda Hansen blev henholdsvis genvalgt og nyvalgt til bestyrelsen.
"Årets idrætspris" blev med stort stemmeflertal tildelt Inge Radfelder, som i en årrække har stået for dommerbordet ved vinterens mange håndboldkampe.

10 personer overværede generalforsamlingen - trods alt Ún mere end i fjor.

Tilbage til forside