Ny bro over Mølby Kanal klar Lagt online den: 11. maj 2026
Planker var skåret af i korrekt længde af Kjeld Amdi, inden traktoren tog turen til Mølby godt læsset med planker.
2 meter bred blev den nye bro over Mølby Kanal, så det er blevet meget nemmere at holde balancen, når man krydser broen ift. den gamle bro som var 40 cm - på en god dag.
Det tog Leif Friis og Kjeld Amdi en god eftermiddag at få lagt plankerne på de nye stammer og dermed få lavet broen færdig.
Dermed er det nu igen muligt sikkert at krydse Mølby Kanal. Tak for tip om, at broen burde udbedres.
Haderslev Kommune har leveret stammerne over kanalen, og Haderslev Kommune har også betalt planker mm. til broen.
Nu skal betonfundamenterne fra den gamle bro flyttes ud til broen over Nørreåen ude i Oksenvad, så vi også kan få fornyet og sikret denne bro. Dermed bliver det igen sikkert at færdes over broerne mellem Mølby og Oksenvad.
Giv lige Kjeld og Leif et kæmpe klap på skulderen!
Kilde: Landsbyforeningen for Oksenvad og Omegn
 Plankerne på vej til Mølby
 PLankerne blev nøje placeret efter en snor, så broen blev snorlige
 Brobyggerne godt i gang
 Snoren følges præcist
 Den færdige bro over Mølby Kanal
 Der er lavet et trin op i begge sider, da broen ligger lidt højere end den gamle bro
 Den gamle bro ligger nu lidt udsat og bliver fjernet
|