70-årig i god form


Kaj Christensen skænker en fødselsdagssnaps.

Mølby, 31. marts 2008
Mølby Vandværk samlede 20 personer til årets generalforsamling i Oksenvad Aktivitetscenter netop på vandværkets 70-års fødselsdag. Deltagerne kom fra nogle af de 204 husstande, som er tilsluttet vandværket.
I 2007 kom der 3 nye forbrugere til vandværket, og det bidrog godt til resultatet. I 2008 budgetter man med et overskud på 90.000 kroner, så kapitalopbygningen går godt efter tidligere års store investeringer. Af samme årsag bibeholdes den nuværende vandprisen på 2,50 kr. til vandværket.
Sidst år blev der pumpet 37.800 m3 vand op fra boringen på Damvej.
Den største investering i 2007 var en ny carport, hvor nødgeneratoren kan stå i læ for vind og vejr.
I de kommende år skal der investeres i en ny renvandsbeholder. Og kommunen har krævet, at der etableres en ringforbindelse mellem alle vandværker, således at forsyningssikkerheden øges. Vandmålerne skal også udskiftes igen, da de maksimalt har en levetid på 8 år.


Vandværkets profilside.

Tilbage til forside