Oktober 2001

MielkesHusMini.jpg (2803 bytes)
31/10-2001
Fraflyttere
Simon H. Jensen er sammen med sine forældre flyttet til Haag i Holland. Familien har igennem en årrække boet i Mølby (i huset på billedet). Også Orla Christensen og Lene Dam Johansen har forladt lokalområdet, da de har bygget nyt hus i Vojens.
Begge e-mail adresser kan nu ses under fraflyttere.
LerteTrafikSkiltMini.jpg (2821 bytes)
28/10-2001
Pas på vores børn
Forældre til mindst 20 børn i Lerte er utilfredse med bilernes alt for høje hastighed på Lertevej. Kommunen foretog for to år siden en trafiktælling, men afviste senere at gøre noget ved problemet. Så nu har borgerne taget sagen i egen hånd, og søndag eftermiddag blev der på privat grund langs Lertevej opsat 2 skilte (billedet). Læs mere.
SilberbauerHenningHelmigMini.jpg (3114 bytes)
27/10-2001
Reklamer - nej tak
Helmi og Henning Silberbauer har travlt i det lille privatejede snedkeri i Mølby. Firmaet har specialiseret sig i at fremstille og montere inventar. Men man skal have stor tålmodighed som kunde i firmaet, da leveringstiden er 9 måneder. Ordrerne kommer uden at der ofres én krone på reklamer, og alle ugens 7 dage må tages i brug for at følge med efterspørgslen. Læs mere.
OSA.jpg (3111 bytes)
27/10-2001
Nyt fra OSA
OSA har lavet en aftale med Forenede Rengøring om rengøring efter private arrangementer på skolen. Det nye er, at skolen lejes hele weekenden for 800,-, og at slutrengøringen er med i prisen. Skolen skal forlades opryddet, og gulvene skal være fejet. Gulvet i salen er blevet lakeret, men OSA har klaget over utilstrækkelige rengøring efter arbejdet. Der bliver indkøbt et nyt tæppe til salen. Og endelig bliver der 5. nov. afholdt et møde med sognets foreninger vedr. fremtidig brug af skolen.
FOIFS_HerrerS3_2001Mini.jpg (3930 bytes)
22/10-2001
Herrer s/3 II sponsoreret
Oksenvad/Sommersted herrer s/3 II har været på sponsorjagt, og det har givet resultat. Spillerne træner ikke, men klarer sig på rutinen - så godt at holdet igen i år ligger med i toppen af rækken.
I weekenden blev det til den 3. sejr i rækkefølge.
OPJJagtOkt2001Mini.jpg (3376 bytes)
21/10-2001
Stort jagtudbytte
Oksenvad Præsteskovs Jagtforening havde nok engang bestilt flot efterårsvejr til lørdagens klapjagt i skoven. Der er en fin bestand af rådyr i skoven, og det 30 mand store jagtselskab nedlagde 5 rådyr. Det er første gang i foreningens historie, at der nedlægges så mange rådyr på en enkelt jagt. Se her.
FodboldJuniorer7Juni2001Mini.jpg (4377 bytes)
14/10-2001
Juniorerne til jysk mesterskab
Herrejuniorerne har været til jysk mesterskab i fodbold, hvor holdet opnåede en flot 2. plads i puljen.
Læs "Olli's" beretning her
Postkasse.gif (1311 bytes)
14/10-2001
Ny mail adresse
Frank og Astrid Fallesen har fået ny fælles mail-adresse. Parret blev gift Sankt Hans aften i år, efter Frank tidligere havde fået "Ja" fra Astrid i en helikopter svævende over huset på Åvej.
Se adressen under E-mail lokale.
Gaestebog.JPG (5605 bytes)
09/10-2001
Flere hilsner
Et par gamle kendinge fra gæstebogen har fornyligt skrevet igen. Det er Børge Rasmussen fra Vojens og Stieg Lindahl fra Tjæreborg.
Kig med.
SineRapellingMini.jpg (2416 bytes)
05/10-2001
Rapelling fra siloen
Det er blevet populært at udfordre sig selv. Og på det seneste er Cirkus Dannebrogs silo i Mølby blevet genstand for flere rapelling arrangementer. Fredag var personaleforeningen fra Sønderjyllands Idræts- og Naturefterskole i Løgumkloster på besøg. Det er anden gang de bruger platformen. I sommerferien var det skolens nye elever, der fik lov til at overvinde sig selv. Se billeder i stort format.
Det stod på denne side
År 2001
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
År 2000
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
År 1999
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
År 1998
Årskavalkade