Februar 2007


Fastelavn i Ørsted.


27/02-2007
Paula går på pension
- Graver Paula Aagaard har været ansat ved Oksenvad kirke i over 30 år, men nu nærmer det sig desværre sin afslutning.
Således udtaler Oksenvad Menighedsråd og sognepræsten Peter Kiel Nielsen.
Det fejres med en reception efter gudstjenesten søndag den 4. marts kl. 10:30. Læs mere.

25/02-2007
Nye bestyrelsesmedlemmer i OIF
I onsdags var der generalforsamling i Oksenvad IF. Selvom der var udsendt 300 invitationer
var der ikke mange fremmødte. Men det lykkedes at få valgt en bestyrelse, hvor Johannes Petersen og Tom Henriksen afløser Mary Kjeldsen og Anton Snediker. Idrætsforeningen vil arbejde på et tættere samarbejde med andre foreninger.

24/02-2007
Syd Energi færdiggør området
Der har været mange forhindringer undervejs, men nu har Syd Energi planen klar for færdiggørelse af gravearbejde og tilslutning af de enkelte kunder til bredbåndsnettet. Dvs. landområderne syd og vest for Mølby og Oksenvad kan nu snart få en fiberforbindelse. Se informationen.

24/02-2007
Om Doggerland og Slotsengen
Lea Kjær har sendt en mail med billede. Anledningen er at hun har fundet en række henvisningen til udgravningen i Slotseng, hvor der blev fundet spor efter Hamburgerkulturen, rensdyrjægerne der kom hertil sydfra for 14.000 - 15.000 år siden.
Til Doggerland, hvor Nordsøen var et landområde og Elben løb i en bue op til vore dages Skjern Å. Læs mere.

24/02-2007
Sykursus aflyst
Mindst 8 piger skulle melde sig til Landsbyforeningens sykursus. Der kom dog kun 6, så derfor aflyses denne aktivitet.
Til gengæld har der været pænt belagt på vinterens øvrige aktiviteter: Daghold maleri (10), Callanetics (14), Madlavning for mænd (12) og Aftenhold maleri (11).

23/02-2007
Forskønnelsesprisen gik til yngre par
Landsbyforeningens forskønnelsespris blev uddelt for 8. gang på foreningens generalforsamling torsdag aften. Og modtagerne kunne næsten kun blive Randi og Ole Krab på Tovskovvej 30 i Mølby, der ualmindelig flot har restaureret Tovskovlund i Mølby. Et arbejder der samlet har taget 7 år at gennemføre. Se bare.

22/02-2007
Randi fik bifald
OSA og Landsbyforeningen blev fusioneret på aftenens generalforsamling i Oksenvad Aktivitetscenter. Kjeld Holm og Jørgen Bertelsen blev nyvalgt til LBF's bestyrelse og afløser Vicki Petersen og Randi Krab. Sidstnævnte fik stort bifald for sit engagement i foreningen gennem de seneste 4 år - og så fik hun Årets forskønnelsespris 2007 sammen med sin mand Ole.

22/02-2007
Billeder fra fastelavnsfesten i ØB
I lørdags var 50 børn og voksne forsamlet i Ørsted Gl. skole for at fejre fastelavn.
Se billeder fra dagen.

22/02-2007
Det summer i Oksenvad
Børnehaven i Oksenvad præsenterer sig selv i ord og billeder.
Læs meget mere her (
kræver Adobe Reader).

22/02-2007
Tilmelding til jubilæumsfest
Foreningerne bag jubilæumsfesten håber på god tilslutning. Billetter til jubilæumsfesten i Sommersted hallen den 16. marts kan lokalt købes hos:
Oksenvad IF: Jan Henriksen (7450 4876), Alice Timmerman (7484 6393).
ØB: Carsten Hansen (7455 2496 / 2365 2691), Anette Rasmussen (7455 1267) 

12/02-2007
Sommersted hallen fylder 25 år
Fredag den 16. marts fejrer fem foreninger, at Sommersted hallen har eksisteret i 25 år. Og det kommer ikke til at gå stille af, når SHU-BI-DUO giver den gas og der dækkes op til en lækker 3-retters menu. Fra Oksenvad sogn er Ørsted Boldklub og Oksenvad I. F. medarrangør af festen, der forventes at trække 400 gæster. Alle er velkomne.

11/02-2007
Ny prisuddeling
Torsdag den 22. februar kl. 19:30 holder OSA og Landsbyforeningen generalforsamling i Oksenvad Aktivitetscenter. Landsbyforeningens forskønnelsespris uddeles for 8. gang.
"
Kom og hør hvad der er sket i dit område det forløbne år - og måske er der optakt til nye tiltag", udtaler foreningen, der i øvrigt skal have ny formand.

11/02-2007
Nye fiber mail-adresser
Fiberforbindelsen er en del forsinket, men nu er den i Oksenvad og Revsø. Kjeld Amdi og Birgit Pedersen på Vadstedvej 16 i Oksenvad og Bjarne Thomsen, Syvagervej 1 i Revsø, er blevet tilsluttet og har fået nye mail-adresser.

07/02-2007

Tøndeslagning i præstegården
Igen i år inviterer præsten til fastelavnsgudstjeneste med efterfølgende tøndeslagning, fastelavnsboller m.v. i Sommersted præstegård. Det laves i samarbejde med børnekirken i sognet søndag den 18. februar kl. 14:00.

- Vi håber at vejret bliver lige så godt som sidste år, siger Peter Kiel Nielsen, men i hvert fald er der slik til børnene og alle er velkommen.

Det stod på denne side

2007
Januar
2006
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2005
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2004
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2003
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2002
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2001
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2000
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
1999
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
1998
Årskavalkade